Har du brug for inspiration til, hvordan du får en masse børn med på Børnefestival, så har vi samlet nogle gode eksempler lige her.

Pop Up-klub

Hvad​ ​er​ ​en​ ​Pop Up-klub? Det er en klub, som popper op inden Børnefestival, og som slutter af med, at alle tager på Børnefestival sammen.

Er du ikke tilknyttet en KFUM og KFUK-klub, kan du sagtens komme med på Børnefestival alligevel. 

Til børn: Find nogle venner og et par voksne. Find ud af hvordan I gerne vil tage på festival sammen (lav eventuelt et par klubaftner på din skole eller hjemme i haven, hvor I forbereder jer). Fortæl vennernes forældre om, hvorfor de skal med og husk at tilmelde jer. 

Til foreninger: Har I ingen børn i målgruppen i jeres forening, er det ingen hindring. Skab rammerne ved at gøre det nemt for et par voksne at deltage. Et par gode klubaftner op til festivalen, en festival og et gensynsmøde efterfølgende kan være det, der giver dem oplevelser for livet.

Minikonfirmander

Giv dine minikonfirmander en enestående oplevelse.

Du kan som kirke-kulturmedarbejder eller præst tage dine minikonfirmander med på Børnefestival. Alle børn er velkomne i større eller mindre grupper. De skal blot have minimum én voksen med. Du kan engagere en forældregruppe til at deltage eller selv tage med og nyde festlighederne.

Byg jeres egen Børnefestival

Flyer - New Page.jpeg

Kunne du tænke dig at lave et "Magiske hænder"-arrangement i din klub, i din forening eller i dit distrikt? Så er der hjælp at hente. Børnefestivalkomitén har udarbejdet en folder med inspiration til både tid til tro, et sjovt løb og inspiration til et program for jeres dag. Du finder det lige her.

Har I brug for sparring på jeres arrangement, er I meget velkomne til at kontakte PR- og rekrutteringskonsulent Connie Ejskær Braüner på ceb@kfum-kfuk.dk eller konsulent for Festival og lejre Heidi Seidelin på hs@kfum-kfuk.dk.